Albummet er præget af ganske meget fyld i form af fortæller og sekvenser med regn, vind, skrigende ravne, marcherende horder m.v. Der er tilsyneladende tale om et eller andet gennemgående koncept, men det fortaber sig i uvisheden, hvilket ikke mindst påvirkes af, at sangene afsynges på en blanding af engelsk og keltisk. I længden trættes man af alt det treatralske fyld.Som lytter står man tilbage med et produkt, der virker rodet og forvirrende. Det er ikke helt skævt, men heller ikke specielt godt. Måske er Eluveitie alligevel ikke et godt metalband, der har åbnet for en ny stil med inkorporering af traditionel folkemusik? Måske er det bare et middelmådigt metalband, der scorer billige point på at blande keltisk mytologi og middelalderinstrumenter med ikke særligt original metal?".