Books / nonfiction for children

Atlas over opdagelsesrejser


Description


Om opdagelsesrejser fra oldtiden og frem til vor tids rumekspeditioner. Hvert opslag beskriver en opdagelsesrejse med bl.a. ruten indtegnet på kort og mange illustrationer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Oct. 2008

By

By

Bo Knudsen

d. 30. Oct. 2008

Flot og farvestrålende bladrefagbog om opdagelsesrejser gennem tiden. Til interesserede børn fra ca. 11 år, men mest til opgaver.

Bogen er i den typiske Dorling Kindersley-stil. Ét emne pr. opslag, forskellige typer tekst, farvede faktablokke, klare fritskårne fotos, illustrative kort og tegninger. Her er desuden 6 klare plastiksider som effekt, register, ordliste og en cd-rom (som min pc desværre ikke kunne åbne). Bogen har spiralryg. Den kalejdoskopiske stil egner sig udmærket til at formidle de mange facts. Og dem er der virkelig mange af, for bogen er om opdagelsesrejser helt fra de tidlige omrejsende handelsmænd over vikingerne, Darwin, polerne osv. til nutidens rumfart. Bogen giver således ikke dybtgående beskrivelser men et godt overblik. Selvom bogen hedder Atlas over opdagelsesrejser fylder kortene kun en mindre del.

Bogen er lavet præcis som Store opdagelsesrejser (93/34) (også Dorling Kindersley) mht. emnevalg, opbygning og målgruppe. En bog der ikke er forældet, men muligvis slidt. De store rejser (06/47) er sværere og mere dybtgående. Og ønsker man mere tjubang og mindre fakta er der På de vilde vover (99/45).

Indbydende bladrefagbog der giver et overblik over opdagelsesrejser gennem tiden. Bogens kalejdoskopiske stil egner sig udmærket til at formidle de mange facts.



Information and editions