Atlas

"Bandets melodiske, mildt psykedeliske drømmepop skiftevis driver dovent og døsigt og pisker ubekymret derudad med masser af ambitiøst sammenflettede guitarlinjer og diskret dunkende basgange. Det er en fryd af de fine at lægge øre til, og det passer perfekt til forårets og sommerens komme, for selv om Real Estate fortsat i en vis udstrækning dyrker det tusmørkt melankolske, så flirter bandet fortsat eftertrykkeligt med anderledes liflige og nostalgiske greb".

"Numrene er meget karakteristiske for et album, der fremstiller Real Estate som en gruppe, som dyrker den gode melodi. Lyden kan her bedst beskrives som en mindre konfronterende version af Girls, eller som hvis man forestillede sig, at Washed Out begyndte at producere sin musik analogt ... På Atlas eksekveres gruppens hypermelodiske tilgang til guitarpop ikke lige overbevisende hver eneste gang, hvilket er en skam. Dog viser Real Estate sig som en gruppe i en harmonisk udvikling, og enkelte fejl rykker ikke ved det faktum, at Atlas er det tætteste, vi kommer på en sommerdag her under den danske vinter".

Read review

"Numrene er meget karakteristiske for et album, der fremstiller Real Estate som en gruppe, som dyrker den gode melodi. Lyden kan her bedst beskrives som en mindre konfronterende version af Girls, eller som hvis man forestillede sig, at Washed Out begyndte at producere sin musik analogt ... På Atlas eksekveres gruppens hypermelodiske tilgang til guitarpop ikke lige overbevisende hver eneste gang, hvilket er en skam. Dog viser Real Estate sig som en gruppe i en harmonisk udvikling, og enkelte fejl rykker ikke ved det faktum, at Atlas er det tætteste, vi kommer på en sommerdag her under den danske vinter".

Read review

"Bandets melodiske, mildt psykedeliske drømmepop skiftevis driver dovent og døsigt og pisker ubekymret derudad med masser af ambitiøst sammenflettede guitarlinjer og diskret dunkende basgange. Det er en fryd af de fine at lægge øre til, og det passer perfekt til forårets og sommerens komme, for selv om Real Estate fortsat i en vis udstrækning dyrker det tusmørkt melankolske, så flirter bandet fortsat eftertrykkeligt med anderledes liflige og nostalgiske greb".

"Debutalbummets nostalgiske lo-fi-udtryk er nu endegyldigt væk og erstattet af en varm og lysende produktion, der giver langt bedre betingelser for at nyde parløbet mellem Martin Courtneys bløde vokal og Matt Mondaniles ringlende og smukt forsirede guitarlinjer. På tekstsiden er Courtney også vokset med opgaven. Han er tydeligvis blevet ældre og synger nu om, hvordan livet som turnerende musiker får distancen til dem, han holder af derhjemme, til at vokse dag for dag".

Read review