Books / nonfiction

Attentat på Hitler


Description


Om det mislykkede bombeattentat på Hitler, hvor oberst Claus von Stauffenberg og andre officerer er tæt på at dræbe diktatoren, den 20. juli 1944. Til dig som læser alt om 2.verdenskrig.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Oct. 2021

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 22. Oct. 2021

Om det mislykkede bombeattentat på Hitler, hvor oberst Claus von Stauffenberg og andre officerer er tæt på at dræbe diktatoren, den 20. juli 1944. Til dig som læser alt om 2.verdenskrig.

I 1944 er Tyskland mere end nogensinde et diktatur, hvor Gestapo med hård hånd slår ned på al modstand. Her tolereres ingen modstand eller blot en vittighed om Hitler eller krigens gang. Som bogen understreger det: "Gestapo har på ti år fået øjne og ører overalt." Bogen redegør for modstanden blandt officerer som fører til kupforsøget, og om timerne lige før, under, og efter attentatet. Her er overskrifter som "Frygt og terror i Tyskland", "Modstanden er knust", "Dræb Hitler", "Bomben i bunkeren", "Kup og kaos i Berlin", "Hitler slår igen" og "Hitlers brutale hævn". En hævn som koster flere hundrede livet. Ligesom de andre bind i serien "Europa i flammer" tager bogen afsæt i originale dokumenter, avisartikler og til bogen er der interviews med nogle af de sidste nulevende øjenvidner fx Stauffenbergs datter. Claus von Stauffenberg, som placerede bomben, der skulle dræbe Hitler, blev henrettet samme dag, 20. juli 1944.

Glimrende historisk oversigtsværk med et grundigt faktuelt forløb af det historiske attentat.

Et mere omfattende værk om modstanden mod Hitler er Hitlers indre fjender : den tyske modstandskamp 1933-1945.