Aurélia og Sylvie

Den franske forfatter, der levede 1808-55, repræsenterer slutningen af romantikken med en forkærlighed for erindringer, drømme og det eksotiske. Han blev allerede som nittenårig et stort navn, da han udgav en epokegørende oversættelse af Faust; han oversatte også tysk lyrik og var teateranmelder og et stort forbillede for Marcel Proust. Han skrev i høj grad på selvoplevet stof: sin egen tiltagende sindssyge, ungdommens forelskelser og sine mange rejser i Europa og til mere eksotiske egne. Bogen her er sammensat af to værker der ikke tidligere er udkommet i fuldstændige oversættelser. Aurélia er en fortolkning af forfatterens eget liv hvor han er indlagt med psykotiske forstyrrelser; det er en lang, depressiv og hallucinatorisk blanding af drømme, billedsekvenser og klare øjeblikke i en næsten lyrisk form. Sylvie derimod henter sit romantiske, sværmeriske stof i forfatterens ungdom og barndomslandet Valois, og det er en langt mere konkret historie. Det er ikke nem læsning; men forfatteren har interesse som et af højdepunkterne i den europæiske romantik og for sine utrolige beskrivelser af sindets veje og vildveje.

Read the full assessment