Books / fiction for children / roman

Avisen der blev væk


Description


Filip er hemmelig detektiv. Han har fået en mystisk sag at opklare, for nogen har i flere dage stjålet familiens avis. Filip må tidligt op og på vagt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. May 2008

By

By

Helle Andersen

d. 8. May 2008

De to første bøger i en ny serie Dingo. Detektiv (gul med 1 prik) med undertitlen "en sag for Filip M. Lund. Hemmelig detektiv". De er letlæste (lix 8 og 9) og beregnet til 2.-3. kl (8-10 år). Sproglige finurligheder vil også udfordre børnenes læseforståelse.

Spændende og sprudlende detektivhistorier om Filip, den skråsikre og kaffehungrende jegfortæller og mesterdetektiv. Ellen Holmboes Dingo-debut. Imponerende at hun og Karla Nielsen både på forsiderne og på hele tekst-og billedplan kan få så mange af genrens filmiske og stilistiske virkemidler med ind i så små bøger. Tekst og illustrationer spiller flot sammen og oser af humor og lune. Og det vrimler med selvironi, et sjovt billedsprog og friskfyragtige bemærkninger. I Kaos i Karlos Kiosk har Filip gjort sig omhyggelig klar til mandagens detektivarbejde. Inden han når frem til vennen Karlos gode kaffe, har han fanget en bladtyv i butikken. I Avisen der blev væk har en person i flere dage hugget familiens avis. Filip løser gåden med al den ro og tålmodighed, en detektiv kan opbyde.

Et flot startskud på en ny serie, og læserne vil glæde sig til flere episoder. Gode at læse før bl.a. de populære bøger om Kwiatkowski eller Jack Stump.

Et unikt samarbejde mellem forfatter og illustrator. Historierne rører ved mange børns iboende lyst til at lege detektiv, have styr på verden og selv klare ærterne.