Verden er i opløsning og forudsætningerne for liv er afhængige af naturens luner. En ældre menneskekultur styrer samfundet med vold, men kvinden Avle og hendes flok gør oprør. For læsere af prosadigte og eksperimenterende tekster.
Teksten er udformet som prosadigte og bogen er uden sidetal, men opdelt i tre dele: "Kronen", "Landskabet" og "Flod". "Kronen" er der, hvor alle skabninger fødes og hvor de behårede regerer: "Avle kan mærke tundraen i kroppen" og "landskabets kraft". I anden del løsriver Avles flok sig og bevæger sig gennem landskabet: "De holder alle sammen hinanden i hænderne, så sandet ikke æder deres drømme". I den afsluttende del "Flod" sover flokken på bunden af søen, forsvinder på et tidspunkt ind i et krater og forener sig måske helt med naturen. Jørgen Dissing Nørgaard er cand. mag i dansk og filosofi og har tidligere udgivet digtsamlingen Præst Pissemand.
En speciel lille bog, der kræver mere end én gennemlæsning. En fortælling om, hvad mennesket måske bliver i stand til efter verdens undergang, en art naturens apokalypse. Falder godt i tråd med tidens trend med skønlitterære bøger med temaer som klima og bæredygtighed, og hvor menneskets rolle i naturen problematiseres og en måske utopisk fremtid beskrives.
RosariumBøgetid af Charlotte Weitze er en anden historie om naturens kræfter og Bøgetid af Nanna Storr-Hansen omhandler også menneskets rolle i naturens kredsløbRosarium af Charlotte Weitze er en anden historie om naturens kræfter og af Nanna Storr-Hansen omhandler også menneskets rolle i naturens kredsløb.