Film / fiction / tv-serier

Backstrom

Disc 1


Description


Politikommissær Everett Backstrom har et anstrengt forhold til hele verden, men han er en strømer, der trods faderhad og modersavn, alverdens fobier og fordomme kan løse selv de sværeste mordgåder ved selvsikkert at trampe på alt og alle og ikke mindst i spinaten!

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Sep. 2015

By

By

Ulrich Breuning

d. 14. Sep. 2015

Hvad har højt blodtryk, hepatitis, anæmi og forstørret hjerte tilfældes? Den motionsangste og alkoholiserede politimand Everett Backstrom! Som slår gækken løs i denne amerikanske krimiserie, der appellerer til især yndere af genrens groteske komedieunderafdeling.

Politikommissær Everett Backstrom har et anstrengt forhold til hele verden og i særdeleshed sin emsige læge, der mener, at han er ved at begå selvmord med sprut og cigarer, og sin eksforlovede. Men den slatne krop og buttede fysiognomi gemmer på en strømer, der trods faderhad og modersavn, alverdens fobier og fordomme kan løse selv de sværeste mordgåder ved selvsikkert at trampe på alt og alle og ikke mindst i spinaten! "Backstrom" bygger på en karakter fra en trilogi, 2005-2013 af den svenske forfatter og professor i kriminologi Leif G.W. Persson, som er krediteret som seriens executive producer.

Spændende og morsom med spøjse personer, fx Backstroms homoseksuelle bofælle. Serien anbefales, men den når ikke de store serier som for eksempel "Sopranos", 1999-2007. En planlagt anden sæson blev opgivet.

Kan man forestille sig en krydsning mellem Orson Welles og Jack Nicholson, der er stædig som kriminalkommissær Colombo og selvsikker som Sherlock Holmes? Hvis man også tilsætter lidt Groucho Marx - ja, så har man Backstrom på skudsikker glatis! Alle 13 serieafsnit afrundes med opklaringen af et mord. På den måde minder "Backstrom" om flere andre krimiserier, for eksempel "Rejseholdet", 2000-2004.