Film / fiction / tv-serier

Badehotellet

Sæson 2, disc 2


Description


De rige københavnske stamgæster vender tilbage til Andersens Badehotel i sommeren 1929, hvor de igen skal opvartes og slappe af. Badehotellets fremtid trues dog af Julius' søn fra Amerika, der dukker op for at få del i arven fra sin far.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Apr. 2015

By

By

Jane Anja Ankerstjerne

d. 13. Apr. 2015

I sommeren 1929 er de københavnske stamgæster tilbage på Andersens Badehotel, der nu drives alene af fru Andersen efter Julius' død. Til et publikum, der elsker tv-serier, der foregår i gamle dage.

Sommerens stamgæster fra København er atter vendt tilbage til Andersens Badehotel ved Vesterhavet, hvor de igen i år skal opvartes til den store guldmedalje. Fie ser ikke frem til at se Amanda igen, da hun er skyld i, at Fies kæreste Morten er på flugt fra politiet og de derfor ikke har set hinanden siden sidste sommer. I år er det fru Andersen selv, der driver hotellet efter Julius død. Det er dog ikke helt uden startvanskeligheder og da Julius' søn fra Amerika pludselig dukker op for at få sin del af arven, ser det ikke just lyst ud for badehotellets fremtid. Serien er skabt af Stig Thorsboe og Hanna Lundblad for TV2. Anden sæson er blevet udvidet til syv afsnit, der ligesom første sæson er instrueret af Fabian Wullenweber. I ekstramaterialet kan man se hvordan tv-serien er blevet til i nogle opbyggede kulisser i Albertslund!.

Hvis man kan se bort fra en syngende "Edward Weyse" og nogle overdrevne dialekter, er det faktisk gået hen og blevet en udmærket tv-serie.

Der findes også andre "upstair-downstairs" tv-serier som fx Matador. Episode 1, 2, 3Downton Abbey og Downton Abbey (Sæson 1)Der findes også andre "upstair-downstairs" tv-serier som fx Matador. Episode 1, 2, 3 og (Sæson 1).