Tredje bog i den sjove fodboldserie om Bækager Boldklub, der mildest talt ikke er særlig gode. I denne bog skal de spille på hjemmebane mod rivalerne fra Herning. For dig, der godt kan lide sjove bøger. Læs selv fra ca. 9 år og til højtlæsning fra 6 år.
Bækager Boldklub skal spille mod alle de (gode) spillere, der skred fra Bækager for at spille for Team Herning, dengang holdet satte rekord i dårligt resultat på hjemmebane. Alle regner med de taber stort, også spillerne selv, og på skolen er der et væddemål om resultatet. Nogle tror endda på en ny rekord i dårligt resultat. Men holdets nørd, Anders, har en plan. En temmelig alternativ plan, der betyder træningslejr med ponyridning, tømmerflådesejlads og Altmuligmands gryderet med regnorme (okay, det sidste var ikke med i Anders' plan). Kan Anders' plan mon redde dem fra et nederlag, der er lige så slemt eller værre end sidst?.
En sjov bog, der fortsætter i samme skæve stil som de første to. Tegningerne er sjove og passer godt til tonen i bogen, der rummer en varm humor. Bøgerne er for alle, der kan lide sjove bøger, uanset om man er til fodbold eller ej. Layoutet med store bogstaver og luft mellem linjerne er godt til nye læsere.
En anden sjov serie om et halvdårligt fodboldhold er "Knoglerød IF" ( Knoglerød IF erobrer verdenMaradonas magi er bog 1). Mikke og hans fodboldvenner er heller ikke supergode til fodbold, men de klarer den ved hjælp af magi (1'eren er Maradonas magi )En anden sjov serie om et halvdårligt fodboldhold er "Knoglerød IF" ( Knoglerød IF erobrer verden er bog 1). Mikke og hans fodboldvenner er heller ikke supergode til fodbold, men de klarer den ved hjælp af magi (1'eren er ).