Denne bog henvender sig til pædagoger, lærere samt ledere i den pædagogiske verden. Derudover har bogen stor relevans på de pædagogiske uddannelser samt blandt politikere og andre med interesse i den pædagogiske praksisudvikling.
Bæredygtig pædagogik er et nyt pædagogisk begreb, som kommer til at være en stor del af den pædagogiske debat og praksis. Hans Månsson introducerer her den bæredygtige pædagogik samt fortæller, hvordan den kan blive en del af den pædagogiske praksis fra dagtilbuddene og videre op gennem uddannelsesforløbet. Bogen er teoretisk velfunderet og velbegrundet, samtidig med at den er praksisnær og giver mange jordnære eksempler fra den pædagogiske hverdag. Det er en udgivelse, som vil få stor opmærksomhed i den pædagogiske debat.
Bogen kan læses sammen med andre udgivelser af Hans Månsson eller i samspil med nogle af de mange udgivelser om inklusion, som eksempelvis Fællesskabets pædagogik : inklusion med glæde, 2013.
Vedkommende, aktuelt og relevant bidrag til den pædagogiske debat i disse tider, hvor begrebet inklusion fylder meget både i den pædagogiske praksis og den pædagogiske debat. Bogen giver en anderledes tilgang til emnet og åbner nye pædagogiske døre op.