Susanne på 10 år bliver forkælet af sine velhavende forældre. Men hun er også spærret inde af mange og strenge regler for, hvad hun må, ikke må og skal. En dag dukker et troldeagtigt bæst opog slår sig ned på Susannes værelse. Bæstet griser huset til og er fræk. Susanne får skylden. Forældrenes urimelige straffe og bæstets indflydelse får Susanne til at begynde et lille oprør. Dabæstet igen forsvinder og historien slutter, har hun fået løsnet nogle af de snærende bånd. Men hun vil få det svært - der er lang vej igen. Faderens og især moderens rengøringsvanvid, snobberi,ambitioner og hensyntagen til naboernes eventuelle tanker om dem er morsomt beskrevet, men det er så groft karikeret, at fortællingen mister meget i troværdighed. Så slemt er der trods alt ikkemange danske piger, der har det. De skal nok heller ikke gøre sig håb om, at der kommer et bæst og hjælper dem. Denne historie er lettere end forfatterens: Den lille Vampyr møder Anton, menindholdet er også tyndere - en lidtomstændelig sag, uden ret meget gys. God mundret oversættelse af Birgitte Brix fra tysk gør bogen anvendelig til oplæsning fra ca. 8 år. Selvlæsning fra ca. 10år, men udlånet vil blive beskedent.