Books / fiction for children

Bæverne ved skovsøen


Description


Billedbog. En flok bævere lever ved skovsøen. De andre samler vinterforråd og bygger huler, imens Castor dovner i hængekøjen. Da det bliver vinter, finder han ud af, at han behøver mad og en god hule. Heldigvis har han gode venner.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Nov. 2015

By

By

Marianne Agger

d. 25. Nov. 2015

Bæveren Castor får virkelig øjnene op for værdien af et venskab i denne søde billedbog om at hjælpe hinanden. For børn fra 3 til 6 år.

En flok bævere lever ved Skovsøen. Far bæver, Belinda og Benny er i gang med at bygge huler og indsamle vinterforråd, imens Castor bare dovner i hængekøjen. Han kan ikke se meningen med de andres gøremål, og ignorerer deres forklaringer om vigtigheden ved at have forberedt sig til vinteren. Først da det er sidste chance, får Castor bygget en hule med hjælp fra Benny og samlet nødder og grene sammen med Belinda. I løbet af vinteren finder Castor ud af, hvor vigtigt det er at gøre sig klar til vinteren. Han finder også ud af, hvor heldig han er med gode venner, der hjælper ham i nøden. Ulrik T. Skafte har udgivet mange billedbøger, og Christian Guldager har også skrevet og illustreret flere børnebøger.

At hjælpe hinanden er en vigtig del af det at være menneske og leve i et fællesskab. At blive klogere og lytte til andres erfaringer, hører også med til at blive et dannet menneske, så der er livsvisdom at hente i billedbogen her. Teksten fungerer godt sammen med tegningerne i naturlige farver. Bæverne er tegnet som nuttede dyr med menneskelige egenskaber.

En lignende billedbog med en bæver er fx Sammen kan vi alt, der også lægger vægt på venskab og hjælpsomhed.