Books / nonfiction / bagebøger

Bag med bønner


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Mar. 2019

By

By

Lene Hedengran Rasmussen

d. 11. Mar. 2019

"Bag med bønner" giver inspiration til at pifte bagværket op med sunde ingredienser som bælgfrugter. Den er for alle, der gerne vil bage med sundhed og prøve noget nyt.

Vi introduceres først for et par kapitler med bønner, hvilke og hvordan, man kommer dem i bagværket. Derefter kommer opskrifterne i kapitler som Knækbrød & granola, Brød, Pizza, tærte & pandekage, Kage, tærte & myslibar. Bagest er et alfabetisk register samt en bønneoversigt. Her kan man finde de bønner, man har på lager, og se hvilke opskrifter, de kan bruges til. Der er også glutenfri (GF) opskrifter i bogen, og alle resultater dokumenteres med fotos bogen igennem i tilknytning til opskriften. Ingredienserne fås i velassorterede supermarkeder. Forfatteren, der er svensk, er kostøkonom og madjournalist.

Lækker bagebog i god kvalitet. Opskrifterne er forholdsvis enkle, konceptet er smart og specielt registeret med "bønner på lager er" brugbart, så man kan få tømt ud i skuffen. Bogens (grønne) pandekager er afprøvet, og børnene på matriklen var vilde med dem. God til børn, der ikke vil spise grønt og/eller bælgfrugter.

Dette er forfatterens første kogebog på dansk. Om at bage med bælgfrugter findes: Kager uden mel, der dog har et andet udgangspunkt, nemlig melfri kager.