Books / fiction for children

Bag Mumme bor Moni


Description


Billedbog. Hvad er det der sker når man bliver rasende? Nogle gange er drengen Mumme bare Mumme, men inde i Mumme bor også Moni. Og når han kommer frem, sker der pludselig ting og sager.

Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 16. Oct. 2000

By

By

Lotte Lykke Simonsen

d. 16. Oct. 2000

En billedbog, der på en lidt anderledes måde, fortæller om det at være eller blive rasende. Drengen Mumme er en ganske almindelig dreng, med et helt almindeligt liv. Men nogle gange sker der noget inde i Mumme, det er ligesom, der kommer en anden dreng frem og overtager styringen. Det er drengen Moni. Moni har både en sort hest og en kæmpe lastbil, og når disse to kommer frem er det slet ikke til at styre. Bogen illustrerer og fortæller på en fin og anderledes måde om, hvordan et raserianfald kan opleves. Hvad er det der sker inde i ens hoved? og hvorfor sker det lige pludselig. Teksten er lidt omfattende og kræver nok en voksen formidler, men bogen lægger på en flot måde op til en god snak om det at være rasende. Vi har ikke så mange bøger om lige netop dette emne. Illustrationerne er spændende, anderledes og formår virkelig at illustrere stemningen i teksten. For børn fra 5 år. En bog der giver læseren stof til eftertanke.


The libraries' assessment

d. 16. Oct. 2000

By

By

Bodil Pedersen (skole)

d. 16. Oct. 2000

I et tilsyneladende voksenløst univers udkæmper barnet, Mumme, i denne fascinerende billedbog en anstrengende, men brav kamp med sig selv og sit alter ego, Moni, der er indbegrebet af alle hans aggressioner og frustrationer. Visualiseringen, som kommer tydeligt til udtryk allerede på forsiden, er blot en af bogens styrkesider. Fra første til sidste side bombarderes læseren med et væld af følelser og stemninger. De kraftfulde illustrationer, der twister perspektivet og leger med størrelsesforholdene, udgør i nær samklang med den billedskabende tekst en usædvanlig helhed. Det betyder, at læseren udfordres både sprogligt og visuelt på mange niveauer. Ethvert barn vil med lethed kunne identificere sig med drengen. Enhver voksen vil i højere grad kunne forstå og føle med det trodsige barn og dets kamp for at beherske raseriet. Et fint udgangspunkt for et anderledes møde mellem den voksne og barnet. Til oplæsning fra 4-6 år.


Jyllands-posten

d. 2. Nov. 2000

By

By

Jane Flarup

d. 2. Nov. 2000


Berlingske tidende

d. 21. Oct. 2000

By

By

Kari Sønsthagen

d. 21. Oct. 2000


BUM

Årg. 18, nr. 3/4 (2000)

By

By

Merete Møller Olesen

Årg. 18, nr. 3/4 (2000)



Information and editions