Kom med bag kameraet og oplev tilblivelsen af en succesfuld tv-serie. Mød instruktør, skuespillere og læs om alle de uforudsigelige hændelser der opstår undervejs. For fans af tv-serien "Borgen" samt personer med generel interesse i dansk tv og film.
Denne bog beskriver tilblivelsen af den danske tv-serie "Borgen". I bogen giver Camilla Hammerich, sit bud på hvordan en tv-serie om koalitionspolitik kunne gå hen og blive solgt til over 70 lande. Bogen er delt op i kapitler med overskrifter som "Før start", "Jagt på talent", Hvad koster en serie?", frem til "Møde med presse og publikum". Bogen er rigt illustreret med billeder fra seriens tilblivelse. Camilla Hammerich er uddannet producerassistent og har i en årrække arbejdet på DR.
Der er tale om et interessant og underholdende indblik i tilblivelsen af en dansk tv-serie, den første nogensinde der er sendt på en amerikansk tv-kanal. Bogen giver læseren en fornemmelse af det store maskineri der bliver sat i gang, når en tv-serie skal produceres. Der er underholdende anekdoter såvel som spændende "bag-kameraet" beskrivelser. Bogen er fortalt i et levende sprog og de mange billeder fra seriens tilblivelse supplerer teksten godt.
Kan sammenlignes med andre udgivelser, der tager læseren bagom tilblivelsen af en tv-serie. Som eksempler kan nævnes Bag om KrønikenMatador, 2006 samt Matador, 2011Kan sammenlignes med andre udgivelser, der tager læseren bagom tilblivelsen af en tv-serie. Som eksempler kan nævnes Bag om Krøniken, 2006 samt , 2011.