Erindringsroman der henvender sig til den ældre læser, der gerne vil læse barndomserindringer. Kan også have interesse for læsere med tilknytning til Fredericia.
Ulla Dueholm fortæller i herværende bog, om sin barndom og opvækst i Fredericia i 1950'rne og 1960'erne. I en let tone berettes bl.a. om forholdet til de voksne, til søsteren Gytha og til kammerater. Der fortælles både om gode og dårlige oplevelser, på den dårlige side fx et længerevarende ophold på et tuberkulosehjem. Bogens grundtema er holdt i et optimistisk syn på tilværelsen. Bogen forekommer en smule privat, men er ikke dårligt skrevet. Mange ældre læsere er glade for barndomserindringer, og de vil også være glade for denne. Ulla Dueholm har tilknytning til teatermiljøet.
Der findes rigtig mange barndomserindringer. Denne hører til den kategori, hvor forfatteren ikke er alment kendt. Kan fx sammenlignes med Mig og min bror : barndomserindringer fra Fredericia af Eskil Thybo, som også handler om en barndom i Fredericia.
En lidt privat udgivelse om en opvækst i 1950'ernes Fredericia. Bogen har sine læsere blandt den ældre generation og læsere med interesse for Fredericia.