I 1983 kom denne bogs første 12 kapitler i serien Folk fortæller fra Danmarks Folkeminder. De beskriver baggården i Sct. Pedersstræde fra 1917 frem til Klindts konfirmation ogmellemskoleeksamen i 28, med en trods fattigdommen stærk og optimistisk livsvilje. Her er, foruden de 12, yderligere 36 kapitler, som dels uddyber barndomserindringerne, dels går videre tilungdommen: videreuddannelse eller ufaglært arbejde? det blir det sidste. Allerede som helt lille nåede den aktive dreng det utrolige, og han fortsætter som ung: grøn og gul spejder, gymnast i KU ogbokser i DKP, synger i Kbh.s drengekor og fortsætter med musikken som trommeslager og sanger på de mange små Kbh. beværtninger, fra Istedgade til Nyhavn, som dengang havde levende musik. Bogenender i 1945. Mens de første 12 kap. er levende fortalt, skæmmes resten lidt af overflødige fyldord og omstændelige sætninger. Dette influerer naturligvis ikke på teksternes folkemindeværdi, hvorisær de mange minder om musiklivet ernyttige, samt naturligvis stadig de krasse beretninger fra tyvernes slum indenfor voldene, hvor kærlig omsorg for de fire børn i hjemmet aldrig blev tilsidesat.