Leif Dræbys lille samling af personlige betragtninger og notater vil primært appellere til de kunstinteresserede, som i forvejen kender og værdsætter ham som billedkunstner og illustrator.
At det er en billedkunstner der er forfatteren til den lille samling af prosastykker røber sig tydeligt i en tekst, der minutiøst og nøgternt gør rede for, hvordan en el-ledning i dagens skiftende belysninger kaster skygger på en mur. Her nærmer udtryksformen sig lyrikken, mens det i andre tilfælde mere polemisk handler om kunstens og kunstnerens svære integritet i forhold til markedet og pengene. Om teksterne tager afsæt i noget selvbiografisk, eller nærmer sig fiktionen, er sansen for det anderledes, sårbare og udsatte markant, især i bogens mange portrætter af mennesker, som forfatteren gennem livet har mødt på sine vandringer i hjembyen eller på rejser. Ofte sat på papiret med et tilsvarende skitseagtigt og vibrerende præg som findes i de ledsagende sort-hvide tegninger.
Som illustrator og udgiver har Leif Dræby i de seneste år haft et meget vellykket kunstnerisk samarbejde med lyrikeren Simon Grotrian. Senest i Hørekrans, 2010, og Godmorgen Gomorra, 2011.
I deres meget personlige og karakteristiske blanding af det naivistiske og det surreale er det Leif Dræbys tegninger, der bærer den grafisk smukt tilrettelagte bog, mens teksterne i mange tilfælde forekommer lidt for løse i anslaget og sprogligt uhomogene.