Den polske sommer og strejkerne på Lenin-skibsværftet i Gdansk i 1980 er omhyggeligt beskrevet både i daværende publikationer og senere. Nærværende bog er en kronologisk og spændende beskrivelse af begivenhederne i Polen, optakten og tiden derefter. Bogen er skrevet af en dansker og en polak, og den behandler indgående strejkernes udvikling, magthavernes reaktioner og den totale forandring af det polske samfund, som oprøret medførte. Lech Walesa spiller en fremtrædende rolle i bogen som i virkeligheden. Bogen har desuden afsnit om nogle af oprørets hovedpersoner dækkende både arbejderklassen, staten og kirken. Endvidere er der interview med en række personer, som var tæt på begivenhederne, bl.a. Lech Walesa, Anker Jørgensen, Uffe Elleman-Jensen og Polens nuværende ambassadør i Danmark. Endelig er der medtaget en kalender fra perioden 1939-2005 dækkende 1000 vigtige datoer Polen, Danmark og internationalt. Bogen er vigtig som erfaringsformidling og har interesse både for politisk og historisk interesserede. Derudover er det bogens ambition er at gøre det lettere for danskere at forstå polakker og styrke båndene mellem de to lande, og det kan den sikkert medvirke til selvom den almindelige læser nok vil opleve bogen som meget detaljeret.