Balladen om Bianca

NMA har i sine digtsamlinger og noveller et sjældent øje for hverdagens poesi og det trivielles magi. Ligeså i hendes nye samling, hvor foto og grafik af Kim Lykke og Aidts kortprosa krydres med eventyragtige fortællinger og fingerede interviews, og tilsammen giver en ballade om kvinden Bianca. Alle gadens folk stemmer i, her kæresten, der får hende smukt til at udbryde "Det skulle altid være morgen, der hvor du er". Mangfoldige er de, stemmerne, der er den evigt fuldesyge Otto og den flittigt parterende slagter Jose, der begge kender Bianca: "men Otto og Jose har helt tabt mælet til din kirsebærkjole, dit smilehul ...". Præsten stemmer i, også den norske Kristin som "har et fjeld i sit hjerte" og mongolen Jens-Peter, der gør rent i kirken. Kortprosaen brydes af eventyrfortællingen til børnene, om da skrædderen syede Bianca en kjole af et stykke regnbuefarvet stof med blomster af guld og en sølvfarvet stjernehimmel på. Teksten følges fint af de mange forskellige fotos, der for mig at se mest har menneskelighed på godt og ondt som fællesnævner. Et lidt uhandy format, men ellers en stor flot samling, der kræver lidt tid og tålmodighed, før den åbner sig, men så rummer den en egen lille verden. For læsere med mod på spændende moderne lyrik.

Read the full assessment