Books / fiction for children / spænding

Balladen om det fordømte hav


Description


Tegneserie. I årene op til 1. verdenskrig er det vestlige Stillehav tumleplads for både pirater og fribyttere. Corto Maltese og Rasputin arbejder begge for den mystiske Munk og krydser flere gange i fortællingen klinger med hinanden.

Reviews (8)


The libraries' assessment

d. 14. Mar. 2012

By

By

Steffen Kronborg

d. 14. Mar. 2012

Balladen om det fordømte hav henvender sig til voksne.

Det er 45 år siden, Hugo Pratts første fortælling om sømanden uden skib, Corto Maltese, blev udsendt på originalsproget, og 35 år siden værket første gang udkom på dansk. I forbindelse med udsendelsen af 3. udgaven har historien fået sin originale (og fejlagtige, men stærkt ekspressive) danske titel tilbage, ligesom 2. udgavens overflødige farvelægning er fjernet til fordel for den mere autentiske sort-hvide billedside. Dermed er et af den moderne europæiske tegneseries absolutte hovedværker igen tilgængeligt på det danske marked, oven i købet i en fornemt udstyret udgave med forskelligt ekstramateriale. Oversættelsen er nu for første gang foretaget ud fra den italienske originaludgave; men den grundlæggende fortælling om magt, ære, forræderi, venskab, kærlighed, mv. er til gengæld den samme som altid. Hugo Pratts store eventyr fra Stillehavet i tiden op til 1. verdenskrig byder stadig på en formidabel læseoplevelse, formidlet i et helt originalt formsprog.

Balladen om det fordømte hav er en fortælling med mange litterære referencer. Stevenson, Conrad og Melville er nogle af udgangspunkterne, og forfatteren nævner selv i et kort forord Henry Stackpoole som en inspirationskilde for historien.

Tænk, hvis man stadig havde til gode at skulle stifte bekendtskab med Pratts hovedværk for første gang. Heldigvis for de danske læsere eksisterer der fortsat en del uoversatte værker af den italienske tegneseriemester.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Anders Hjorth Jørgensen (børn)

d. 18. Dec. 2018

Handlingen i denne sort/hvide tegneserieberetning udspilles omkring Ny Guinea i 1914, altså ved indgangen til 1. Verdenskrig. Tysklands og Storbritanniens interesser i området danner baggrundfor den ret indviklede historie, som fortæller om piraten »Munken«, der hjulpet af sine to kaptajner Corto Maltese og Rasputin og den tyske søløjtnant Slutter sørger for kulforsyninger til de tyskekrigsskibe. Ind i begivenhederne blandes to unge amerikanere, Cain og Pandora, som Corto Maltese bringer frelst gennem de blodige hændelser, og massevis af stolte indfødte med frihedsidealer. -»Balladen om det fordømte hav« er den italienske tegneseriekunstner Hugo Pratts første episode om eventyreren Corto Maltese. Der er tale om en spændende eventyrberetning, som dog også er en uhyrerealistisk beskrivelse af krigens grusomhed og umenneskeliggørelse i en afkrog af verden. Pratt præsenterer ikke romantiske helte og skurke, men kyniske og egoistiske mænd, som forsøger at overlevei en ubarmhjertigverden, og hvoraf kun få har selvrespekten i behold. - Pratts illustrationer har ikke sin lige inden for moderne tegneseriekunst. Anvendelsen af lys- og skyggeflader afslørerpåvirkning fra Milson Caniff, men Pratt er om muligt endnu enklere i sin stil end amerikaneren. Hans billeder er nærmest rå skitser, men med stor visuel virkning. Selv det enkleste tekstløsebillede har stor effekt. - Pratts mesterlige serie stiller store krav til læserens omtanke og modenhed, og den henvender sig først og fremmest til voksenbibliotekernes lånere.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Arne Olesen (skole)

d. 18. Dec. 2018

Hugo Pratt, italiener f. 1927, har tegnet serier siden 40'rne. Hans kendteste serier er Sergent Kirk og Corto Maltese. I Balladen ... (der er fra sidst i 60'erne) er Corto kun én blandt flerehovedpersoner. Men i 1970 bruger Pratt denne skikkelse som grundlag for sin nye serie Corto Maltese. Både i Balladen ... (og de første år af Corto Maltese-serien) tegner Pratt i en forenkletsort/hvid streg med stærk brug af kontrast, af den hvide flade, af spillet mellem lys og skygge, af lysets brydning og fladers opløsning i havet. Billedmæssigt er Balladen ... altså en spændendeserie (senere er Pratt gået over til farver i Corto Maltese). Historien foregår i 1914 i Stillehavet - og rammen er søkrigen dér mellem Tyskland og England. Lykkeriddere som Corto og kaptajnRasputin og den mystiske »Munken« spiller højt spil ved sørøveri, afpresning og handel med tyskerne. Et par engelske børn fra et forlist skib, indfødte med tanker om frihed for Melanesien, tyske ogengelske søofficerer er vigtigepersoner i spillet. Det er en intrigefuld og dramatisk fortælling med kraftige islæt af hensynsløshed, vold, ridderlighed og lidt vulgær psykologi (især hvad angår»Munken«). Som helhed er billedsiden for mig at se det mest spændende i serien, da Stillehavet og dets mennesker mest kun bliver kulisser for de hvides spil. Denne lange serie (174 s.) henv. signok især til unge og voksne læsere.


Politiken

d. 7. Apr. 2012

By

By

Kim Skotte

d. 7. Apr. 2012


Strip!

Nr. 58 (2012)

By

By

Michael G. Madsen

Nr. 58 (2012)


B.T.

d. 2. Feb. 1978

By

d. 2. Feb. 1978


Information

d. 10. July 1978

By

By

Søren Vinterberg

d. 10. July 1978


Politiken

d. 29. Apr. 1978

By

By

Jørgen Moestrup

d. 29. Apr. 1978