Banco

Den undvegne franske straffefange Papillon (alias Henri Charrière), hvis selvbiografiske beretning af samme navn i 1969 blev en stormende succes i en række lande, betegner sig i denne fortsættelse af succesbogen som en eventyrer, en spiller, der nyder de stærke følelser og spillets risiko. Her fortæller han om tiden fra løsladelsen i krigens sidste år til bancoen, da han efter adskillige forhindringer i maj 1965 med sin debutbog når frem til berømmelse og oprejsning. Indimellem fortælles om de første års altdominerende hævntanker og de hektiske forsøg på at skabe de nødvendige midler til at realisere disse, om hans årelange borgerlige tilværelse som velbjerget restauratør i Venezuela og om gensynet med familie og fødelandet efter sagens forældelse - alt sammen isprængt en god portion filosoferen over det franske retssystems råddenskab og over forskellen mellem eventyrerens og borgerens vilkår. Beretningen skæmmes desværre af en vis sentimentalitet; den er desuden for lang ogstilistisk på det jævne (oversættelsen kunne også godt have trængt til en afpudsning). Ind imellem viser forfatteren sig dog stadig som en fin fortæller, og bogen er en helt oplagt anskaffelse, hvis eksemplartal må afhænge af erfaringerne fra Papillon.

Read the full assessment