Erindringsbog om at være ung og hårdt ramt af spiseforstyrrelse, en diagnose, der siden viser sig at have sammenhæng med autisme. Henvender sig bredt til modne unge samt voksne og relevante fagpersoner.
Forfatteren blev diagnostiseret med anoreksi som 15-årig og med autisme som 18-årig. Hun beskriver sit sygdomsforløb i reflekterende tilbageblik. Teenageårene var svære, og spisevægring og ekstrem motion blev hendes svar på ensomhed og følelsen af at være anderledes. Der gik 7 år med indlæggelser på psykiatrisk afdeling, skift mellem sundere vægt og voldsomme vægttab, og forældrenes skilsmisse hjalp heller ikke. Autismediagnosen hjalp hende til at forstå sig selv bedre, men fik hende ikke ud af anoreksiens fangekælder før til sidst, hvor hun lykkedes med at bruge sin viljestyrke til at kæmpe sig fri.
Velskrevet beretning, der giver indsigt og forståelse for, hvordan det er at leve med spiseforstyrrelse. Forfatteren skriver modent reflekterende og vedkommende i et rigtig godt sprog. Hendes ærlige selvudlevering kalder både på smil og medfølelse. Det afsluttende kapitel sammenfatter kort, hvad der er vigtigt at vide om mennesker med anoreksi og autisme, en nyttig pixi-vejledning i personligt tilsnit. Pæn forside, der dog ikke giver tydeligt signal om bogens indhold.
AnorekSigneMin bedste ven og værste fjende og Min bedste ven og værste fjende er også udmærkede selvbiografiske beretninger om anoreksiAnorekSigne og er også udmærkede selvbiografiske beretninger om anoreksi.