Books / fiction for children / billedbøger

Banke på!


Description


Banke på! Hvem bor bag den blå dør? Hvad sker der bag den røde dør? Se, hvad menneskene og dyrene laver bag alle dørene. Billedbog for børn fra 1-3 år.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 15. Sep. 2023

By

By

Marianne Agger

d. 15. Sep. 2023

Banke på! Hvem bor bag den blå dør? Hvad sker der bag den røde dør? Se, hvad menneskene og dyrene laver bag alle dørene. Billedbog for børn fra 1-3 år.

De fire klassiske billedbøger af svenske Anna-Clara Tidholm genudgives her i en ny oversættelse af Susanne Møller Laursen. Teksten er kort, og nogle af sætningerne rimer som fx i "Ud at gå!", hvor historien starter med "Bukser, jakke, støvler på. Alt tøjet. Ud at gå!". Herefter følger man den lille piges tur ud af lige og snoede veje, hvor hun oplever en masse. I "Hvorfor det?" spørger en pige om forskellige ting, fx hvorfor det regner. Svarene kommer på de efterfølgende sider. I "Finde på!" leger dukken, bamse, hunden, aben og bolden forskellige ting indenfor, og i "Banke på!" kan man banke på og kigge ind bag de farvede døre.

Enkle bøger, der sætter gang i fantasien og legen hos børn. Det er spændende at blive overrasket, når man bladrer om på den næste side. Bøgerne tager udgangspunkt i børns perspektiv og forsøger at se verden gennem børns øjne. De har mange år på bagen, hvilket ses på billedsiden, men børn i dag vil sagtens kunne relatere sig til historierne. Formatet er stort set det samme som de oprindelige bøger, og illustrationerne er ens, men de nye udgaver har tykke papsider.

I forhold til de originale udgaver, som fx Ud at gå!, er teksten opdateret med lidt mere moderne ord, navne og formuleringer, men forskellen er ikke stor.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Winni Thorup

d. 18. Dec. 2018

Anna-Clara Tidholm har denne gang begået en bi. bog for de allermindste med et helt stramt og forenklet udtryk. Den knappe, verssatte tekst lyder: 'Det lille hus. Den blå dør. Skal vi gå påbesøg? Banke på og gå ind'. Bag hver farve dør gemmer sig 'Syv kaniner. Spiser gulerod. Spiser blade.' eller 'Fire aber! Pudekamp! Abegilde'. Bag den sidste blå dør skinner månen og vi er kommet udigen. Ill. lever helt op til den originale og næsten minimalistiske tekst. I en enkel hvid ramme springer de kraftfulde farver ud. Synsvinklen er naivistisk, alt kan forgå bag de farvede døre,perspektiver og størrelsesforhold er 'forkerte' som på en børnetegning. En smuk og original bog, som ovenikøbet er et godt udgangspunkt for en snak om farver.


Børn & unge

Årg. 23, nr. 50 (1992)

By

By

wib.

Årg. 23, nr. 50 (1992)