Books / fiction for children

Banker der et hjerte?


Description


Billedbog. Kan man stole på en robot og har en robot et hjerte? Robotten Båt skal hjælpe skovens dyr med at lappe dæmningen og redde skoven.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. July 2019

By

By

Henriette Camilla Jensen

d. 5. July 2019

Billedbog om robotten Båt, som skal hjælpe skovens dyr med at lappe dæmningen og redde skoven fra oversvømmelse. Men kan man stole på en robot og har en robot et hjerte? Til børn fra 4 år til snak om robotter og accept af fremmede.

Den lille robot Båt bliver vækket af skovens dyr, som har brug for hjælp. Men dyrene ved ikke om de kan stole på en robot. Grævling siger at robotter ikke har respekt for naturen, men Mus og de andre synes at Båt skal have en chance. Dyrene viser Båt en dæmning. Der er kommet en revne i muren, og dyrene vil have hjælp til at reparere sprækken. Selv om Båt hjælper dem, vil Grævling alligevel af med Båt. Han siger at en robot er en maskine uden følelser og hjerte. Båt hører det og rejser væk. Mus forsvarer Båt og alle dyrene fortæller noget godt om Båt. Grævling indrømmer at han har taget fejl, og de leder efter Båt. De finder ham på det højeste bjerg i skoven. De siger at han er deres ven, og Båt græder af glæde. Der er forslag til sprogstimulering og dialogisk læsning på sidste side. Vi kender forfatterparret fra Den lille fyrmester.

Sød historie, som giver meget at snakke om: følelser, accept af en fremmede, nye venner og tilhørsforhold. Også oplagt til snak om robotter og naturen. Tegningerne er søde og understøtter historiens budskab om tillid til nye venner.

Tik-tak - den lille robot handler også om venskab med en robot.



Information and editions