"Phoenix' styrke ligger i det besnærende krydsfelt, hvor energi og melankoli hamrer panderne sammen over en stærk melodi, og det sker heldigvis flere gange undervejs. Som på 'Trying To Be Cool' og den underskønne 'The Real Thing'. Men på numre som 'S. O. S. in Bel Air' og den afsluttende 'Oblique City' tipper balancen over i ren, småskinger energi, og det klæder ikke Phoenix, der er bedst, når de doserer bedre".