Provoen, megahippien og den senere samfundsrevser OG giver her sit underholdende vidnesbyrd fra de glade dage sidst i 60'erne. Hans pointe er, at der egentligt var to oprør i 60'erne. Det ene var en kulturrevolution og det andet var et forsøg på en socialistisk revolution. Lykkeligvis ifølge OG sejrede kun den første. Bogen er dog primært en veloplagt kronologisk gennemspilning af den glade og let anarkistiske ministersøns happeningagtige ungdom med masser af hash og syre suppleret med fri kærlighed eller rettere bolleri. Perioden 1966-72 gennemskrives tæt med perioderne op til og efter i korte opsummeringer. Det hele serveres næsten uden filter både med hensyn til begivenheder og navne, men det er nu ikke nyfigenheden, der primært tilfredsstilles ved læsningen. Det slår en, der lige netop var for ung til at opleve denne tid på egen krop, hvor vildt og ja, udflippet det egentlig var. Mange af de begivenheder og happenings, som OG selv var en del af eller stod for, var forbavsende tilfældige uden dybere mening eller forarbejde - mest en stor improvisation fremkaldt og gennemført under solide hashtåger. Bogen er også et lille stykke kultur- og Danmarkshistorie, og man støder på en del kendte, men også nu helt glemte koryfæer undervejs: Ebbe Reich, Ib Michael, Harald Søbye, Bente Hansen, Niels Ufer, Jens Jørgen Thorsen, Tom Krøjer, Allen Ginsberg (som OG var privatchauffør for nogle dage!) og mange flere.