Den anden billedbog om Barbapapa. Denne gang er fantasidyret i dårlig humør, og dyrlægen mener, at den mangler en kone (Barbamama). Viktor og Charlotte tager Barbapapa med ud på en rejse for at finde en mage til den. De rejser til London og derfra til Indien så til USA og til sidst søger de på andre planeter, men ingen steder finder de, hvad de søger. Efter hjemkomsten vokser der pludselig et nyt fantasidyr og i Viktors have. De to fantasidyr forelsker sig i hinanden, lægger æg og får unger (Barba-børn). Bogen slutter med en konstatering af, at en af ungerne er langhåret i modsætning til den øvrige familie, så der lægges nok op til flere bøger i serien. Store, helsides, enkle stregtegninger lide mere detaljeret i denne bog end i den første, men med samme lyse, rene farvelægning, illustrerer en tekst med 1-4 linier pr. side. Den meget handlingsmættede historie om de venlige Barbadyr vil nok få en skare og lyttere blandt børn fra 5 til 9 år.