Games / computergames

Barbie horse adventures - riding camp


Description


Adventurespil. Barbie er på sommerlejr på en rideskole. Her skal hun passe og pleje heste, tage ridetimer og vinde præmier. Barbie kan også ride frit rundt på øen og hjælpe beboerne med at løse små opgaver.

Keywords


Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 17. Dec. 2008

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 17. Dec. 2008

Dvd-rom. Adventurespil - primært for hesteinteresserede piger fra 5-10 år. Sproget er engelsk, hvilket er en skam i forhold til målgruppen, men heldigvis er spillet meget intuitivt og hurtigt at lære. Sværhedsgraden er lav, og nye opgaver markeres tydeligt, både i omgivelserne og på et minikort. PEGI er angivet til 3+, hvilket er i orden.

Barbie er på ridelejr på en ø, hvor en storm har hærget. Hun skal lære at ride (også springe) på forskellige baner, som skal gennemføres på tid. Man kan forsøge at forbedre tiden, når man har lyst. Barbie skal selv passe sin hest: strigle, fodre, rense hove, sadle op m.m. Undervejs beder øens beboere om hjælp til små opgaver, som fx at samle redningskranse op, male skure og redde et legetøjsskib. Rundt i terrænet kan man finde æbler, diamanter og hestesko, som man får penge for. Barbie tjener også penge på løsning af opgaver, og de kan bl.a. bruges til køb af nyt tøj eller rideudstyr. Spillet styres kun vha. tastatur. Grafikken er udmærket, men temmelig kulørt og til den nuttede side. Lydkvaliteten er glimrende.

Computerspil med enten heste eller Barbie er populære på bibliotekerne, og kombinationen udgør et sikkert hit. Denne titel ligger kvalitetsmæssigt lidt over middel i genren.

Alt i alt godt nyt til alle hestepiger og/eller Barbie-fans, mens andre sandsynligvis hurtigt vil finde spillet noget ensformigt.


The libraries' assessment

d. 6. Jan. 2009

By

By

Astrid Tang

d. 6. Jan. 2009

Playstation 2. Adventurespil, der kombinerer to sikre hits hos pigerne, nemlig Barbie og heste. PEGI er 3+, så alle kan være med, men desværre er al tale på engelsk.

Barbie er på sommerlejr på rideskolen Roberts Stables på øen Equestria. Her skal Barbie lære at passe og pleje heste, tage ridelektioner og tage prøver i ridning, så hun kan optjene fortjenstmedaljer. Barbie kan ride fem forskellige heste og stilarter, jo bedre hun bliver. Barbie kan også ride rundt på øen, hvor hun møder øens indbyggere og hjælper dem med de problemer, de måtte have. Løsningerne består ofte i at finde forsvundne genstande eller bringe genstande fra et sted til et andet. Styringen foregå nemt og intuitivt uden der skal bruges alt for mange tastekombinationer. Personer og heste er rimeligt animerede, men baggrundene er ikke særligt detaljerede. Lydsiden er acceptabel, men sproget er et meget stort problem. Der er en del tale i spillet, og alt foregår på engelsk. For de yngste barbiefans fra 6 år vil det være nødvendigt med voksenhjælp.

Det er ikke første gang Barbie er til hest. Barbie horse adventures - the ranch mystery minder i opbygning og grafik om dette spil.

Både spildelen om pasning, pleje og ridning og adventure-delen, hvor der løses småopgaver vil tiltale de piger, der kan lide Barbie og/eller heste. Den megen tale og tekst på engelsk vil dog kræve voksenhjælp for de yngste spillere.


The libraries' assessment

d. 17. Dec. 2008

By

By

Kristian Agerholm Jensen

d. 17. Dec. 2008

Wii. Adventurespil. Indholdsmæssigt henvender spillet sig især til piger i alderen 6-10 år, men tekst og tale er på engelsk og kræver sprogkundskaber på ca. 5 klasses niveau, hvis det spilles uden konstant forældrehjælp. PEGI: 3+.

Barbie er på hestelejr og skal forsøge at blive en dygtig rytter. Spilleren starter med en begynderhest og efterhånden som forskellige ridebaneprøver bestås, får man adgang til andre mere krævende heste, 5 i alt. Imellem prøverne skal man hjælpe til i lejren, fx sætte bomme op og pleje hestene. Ridningen foregår ved at man vipper med wii-remote for at komme op i fart og hælder den fra side til side for at styre. Når man først er oppe i fart fungerer det rimelig godt og fornemmelsen af at ride er god. Men i alle de øvrige opgaver udnyttes remote-mulighederne slet ikke, da man blot skal trykke på A knappen for fx at strigle en hest. Det gør opgaverne uhyre ens og ret hurtigt kedsommelige. Grafik og lydside er meget enkle.

Til wii findes der bedre hestespil som Horsez - ranch rescue og My horse & me. I forhold til hvad vi generelt har af hestespil på bibliotekerne ligger dette spil langt under middel.

I Barbie horse adventure er det sjovt at ride rundt på den store ø, men vil man prøve mere end "begynderhesten" tvinges man igennem mange uinteressante småopgaver, der slet ikke udnytter konsollens muligheder. Børn der har sprogkundskaberne til at spille spillet alene, vil højst sandsynlig finde opgaverne for barnlige. Kan bruges til nogle hyggestunder for de yngste i målgruppen i selskab med forældrene.