Tiden er 1944, stedet en lille indre missionsk provinsby i Jylland. Knud, omkring ti år, bor hos sine meget indre missionske bedsteforældre. Det er K's hverdag, der fortælles om. Kun få tingsker i en så lille by, så livet kan godt blive noget ensformigt. Alle holder øje med og ved alt om hinanden, og den almindelige holdning sætter skarpe grænser for, hvad man må gøre. Det stærkestefor K. er dommedagsprædikerne/dunderprædikerne, han overværer hver søndag, hvor præsten råber ud om død, blod, økse, ild og sværd - noget K. absolut ikke forstår, men gør ham aldeles angst, isærnår han skal sove. Hele denne tilværelse står i skarp kontrast til den, han havde i Århus hos sin tante og onkel, der lavede sjov, holdt fester og smagte på de våde varer. Det er en megetvelskrevet bog om tilværelsen og forholdene under krigen, hvor forf. beskriver tiden set gennem en drengs øjne og hans oplevelser med kammeraterne. Han medtager mange sjove detaljer - hvordan denhvide sovs smager/klistrer tilkartoflerne - og beskriver nogle af byens særlinge sådan, som børnene opfattede dem - hvordan de på samme tid blev tiltrukket af det fremmede/anderledes, og alligevelvar rystende bange for dem. Det er en meget stille, men god bog, hvor læseren hører om K's tanker, problemer; i det hele taget hans hverdagsliv under krigen. Den er absolut kun for modne læsere medinteresse for livet for år tilbage. Meget fint omslag af Svend Otto S. Fra tolv år.