Books / fiction

Barn af Kaimantræet. 1. del


Description


Tegneserie. Ved den amerikanske borgerkrigs afslutning rejser den unge Miss Zabo igennem det krigshærgede land og opsøger sin oldemor Isa, der har sin egen historie at fortælle.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 8. Sep. 2009

By

By

Michael Lindal Andersen

d. 8. Sep. 2009

Albummet retter sig især imod voksne tegneserielæsere med en forkærlighed for den klassiske fransk-belgiske tradition.

I 1980'erne skabte Francois Bourgeon den historiske tegneserie Vindens passagerer om den frigjorte pige, Isa, der oplevede en række eventyr på de syv have. Det blev til fem bind, men nu har Bourgeon begået en slags efterskrift i form af to bind til i serien. Historien tager denne gang udgangspunkt i de amerikanske sydstater ved afslutningen på borgerkrigen. Den unge pige, Miss Zabo, må forlade sit hjem, da det bliver overtaget af den sejrende nordstatshær. Hun begiver sig ud på en rejse igennem det krigshærgede land, hvor det kan være farligt at være civilist. Rejsen fører hende forbi den aldrende Isa, der har sin egen historie at berette. Bourgeon er godt hjemme i USAs historie, både i kraft af begivenheder og tendenser i tiden, og hans tegninger er detaljerede, og miljøet og den historiske ramme fremstår yderst levende. Hans rentegningsstil er blevet en anelse mere statisk, men den fremragende og stemningsfulde farvelægning vejer op for dette.

Barn af Kaimantræet er et selvstændigt værk, men man kan med fordel også læse de første fem bind i serien. Historien afsluttes i næste bind. Bourgeon har også stået bag bl.a. science fiction serien Cyanns saga.

Et flot og detaljeret album for de historieinteresserede. Albummet bidrager i allerhøjeste grad med noget nyt til serien i kraft af sin helt anderledes historiske ramme.


Politiken

d. 16. Mar. 2010

By

By

Søren Vinterberg

d. 16. Mar. 2010


Strip!

Nr. 48 (2009)

By

By

Michael G. Madsen

Nr. 48 (2009)