En usædvanlig udgivelse inden for den pædagogiske litteratur. Bogen placerer sig i feltet mellem skole, kirke og familie, og altså i feltet mellem det professionelle og det private. Således er bogen, som der ganske rigtigt står i forordet, på én gang lærd og enkel. Det teoretiske fundament er i orden, med omfattende noteapparat, men hverdagen og praksis er hele tiden med i beskrivelserne. Bogens karakter og sprogbrug kan umiddelbart virke fremmed for den danske professionelle pædagogiske verden, men den har muligvis indtil flere budskaber og pointer, som er relevante i vores løbende opdragelses- og uddannelsesdiskussion. Børns ret til religion skal tages meget bogstaveligt, og ses som modsætning til voksnes ret til enten at friholde barnet for religion eller påtvinge det religion. Bogens hovedbudskab sammenfattes fint i et citat fra Friedrich Schleiermacher: "Hvis børn gives en ensidig rationel tilgang til verden, så bliver de snydt for meningen med den". Således rummer bogen både gods til vore generelle dannelsesdiskussioner og vore mere specifikke diskussioner af naturfagenes og religionsfagets rolle i skolen. Herudover behandler bogen forholdet mellem filosofi og religion, familieopdragelse, forholdet mellem barn og kirke samt bønnens og de bibelske teksters muligheder. Bogen er relevant i uddannelsessammenhænge og i alle pædagogiske biblioteker.