Books / nonfiction

Barnets sproglige miljø - fra ord til mening


Description


Barnets sproglige miljø er en grundbog til sprogarbejdet i daginstitutioner. Den giver en introduktion til de vigtigste grundbegreber inden for sprog, tale og kommunikation og sætter pædagoger bedre i stand til at kunne bedømme børns sproglige udvikling. Forfatterens bærende idé har været at øge bevidstheden om, at børns sproglige udvikling bliver påvirket af en række faktorer. Dermed har bogen især fokus på opvækstmiljøets betydning for sproget, fordi det sproglige miljø er noget, som pædagoger og lærere kan påvirke og udvikle i hverdagen. Herudover rummer bogen væsentlige kapitler om: klassiske teorier om børns sprogudvikling sproglig bevidsthed generelle træk ved læse- og skriveudviklingen flersprogede børn Bogens gennemgang af talesprogsudviklingen giver forståelse for, at børn tilegner sig sproget ved hjælp af forskellige strategier. Samtidig giver bogen hjælp til at identificere de sproglige træk, man med fordel kan have fokus på i observation af børn med sproglige vanskeligheder. Om serien: Sprog, udvikling og læring Serien Sprog, udvikling og læring sætter fokus på nogle vigtige problemstillinger i det spændende arbejde med børns sproglige læring og giver de voksne et godt fundament at arbejde ud fra. Serien ser på sprog ud fra flere forskellige perspektiver og indeholder såvel teoretiske som praktiske udgivelser. Bøgerne i serien henvender sig til pædagoger i daginstitutioner, dagplejere, pædagogiske konsulenter på 0-6-års-området, lærere i indskolingen og talehørelærere samt studerende på pædagogiske grund-, efter- og videreuddannelser.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 2. Feb. 2011

By

By

Jytte Bræmer

d. 2. Feb. 2011

For pædagoger i daginstitutioner, pædagogiske konsulenter, tosprogskonsulenter og alle andre, der arbejder med børns sproglige udvikling.

Bogen er efter forfatterens egne ord først og fremmest tænkt til pædagogers og læreres grund- og efteruddannelse. Den gennemgår overordnede teorier om, hvordan børn tilegner sig sproget, basale sproglige begreber og børns sproglige udvikling. Dernæst indkredser den, hvad sproglig bevidsthed vil sige, hvorefter den præsenterer generelle træk ved læse- og skriveudviklingen og de mest fremtrædende læseindlæringsmetoder. Miljøets betydning for den sproglige udvikling belyses, ligesom et særligt afsnit beskæftiger sig med de særlige sproglige problemstillinger, der knytter sig til tosprogede børn. En allround grundbog om børns sproglige udvikling, der baserer sig på mange års forskningsresultater. Fyldig litteraturliste.

I samme serie Sprog, udvikling og læring er udkommet titler, der emnemæssigt lægger sig op ad denne, fx Sprogvejlederen, 2010 og I begyndelsen er sproget : antologi om børns sprogudvikling, 2009.

Allround grundbog om børns sproglige udvikling henvendt til grund- og efteruddannelse for pædagoger og lærere.


Læsepædagogen

Årg. 59, nr. 6 (2011)

By

By

Pernille Lykkestrand

Årg. 59, nr. 6 (2011)