Books / fiction for children / fantasy

Basismagi C


Description


Fantasy. Hvad ville du gøre, hvis din kemibog pludselig ændrede sig fra Basiskemi C til Basismagi C? Det sker for Signe og så ruller magien pludselig ind over hendes liv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Sep. 2019

By

By

Susanne Dahl Jensen

d. 4. Sep. 2019

Hvad ville du gøre, hvis din kemibog pludselig ændrede sig fra Basiskemi C til Basismagi C? Det sker for Signe og så ruller magien pludselig ind over hendes liv. Kan læses af fantasy-læsere fra 13 år.

Da Signes kemibog forvandler sig til en lærebog i magi, bliver hun hvirvlet ind i en magisk verden, som dog viser sig slet ikke at være så magisk, som hun havde drømt om. I stedet er den fyldt med matematik, teknik og ikke mindst en mystisk magisk sygdom, der rammer hendes mor. I den magiske verden får hun nye venner og bliver undervist i magiske besværgelser, alkymi og eliksirer, men teknik og videnskab har overtaget mystikken i magien. Skal det være sådan og hvorfor skal der være så hårde konsekvenser af magien? tænker Signe. Hun må nemlig kæmpe en brav kamp for at redde sin mor, sine venner og ikke mindst sig selv fra kræfter, der ikke er helt til at forstå. Forfatter Katrine Skovgaard har tidligere skrevet idébogen Sådan laver du dine egne skattejagter og ifølge hendes hjemmeside har hun yderligere to ungdomsromaner på vej.

Spændende blanding af magi og naturvidenskab med et godt sprog, der henvender sig til kræsne fantasy-læsere. Denne bog lægger op til en mulig fortsættelse, men kan også slutte sådan.

Det er svært at finde noget der minder om, hvor logik og rationalitet spiller ind i det magiske. Jules Verne skrev Wilhelm Storitz' hemmelighed, en knap så kendt og anerkendt roman for voksne, der ligner lidt.