Books / fiction for children

Basse og de 3 smågrise


Description


Billedbog. Grisen Basse er ikke glad for sine tre små søskende, for de voksne lægger kun mærke til dem. Men Basse har nogle venner, der hjælper ham til at blive glad for de små.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 1. July 2002

By

By

Bo Knudsen

d. 1. July 2002

Basse Snopstrup kender vi fra Basse - grisen der havde alt (2001/01). Bogen her er også fin for børn fra ca. 3-4 år, selv om den tegnemæssigt ikke når op på siden af første bog om Basse. Basses familie er en parodi på en moderne velhavende familie, hvor forældrene er fjerne og selvoptagne. Og selv om Basse ikke fik så meget opmærksomhed før, så bliver han næsten glemt nu, hvor de tre nye søskende stjæler billedet helt. Heldigvis har Basse sine gode venner, der hjælper ham, og via sangen og eventyret om ulven og de tre små grise finder han og de nye små sammen. Det er en underholdende, måske lidt løs, historie som også kan bruges til en snak om familieforøgelse. Tegneren laver glade og sjove tegninger, hvor alle personerne er dyr. Alt i alt en udmærket billedbog. Desværre mangler tegningerne detaljerne og meget af den energi og charme, som tegningerne i første bog om Basse havde. Ved første øjekast ligner de to bøger hinanden, men snart mærker man den store forskel. Og ens høje forventninger til denne nye bog om Basse indfries ikke. Man får en udmærket og brugbar bog, men ikke en bog der skiller sig væsentligt ud fra mængden.


The libraries' assessment

d. 1. July 2002

By

By

Ida Kongsø (skole)

d. 1. July 2002

En farvestrålende og glad børnebilledbog med meget detaljerige og skægge illustrationer. Bogen er god til højtlæsning for førskolebørn og elever i op til 1. klasse. Målgruppen vil også nyde at sidde med bogen alene og gå på opdagelse i de mange detaljer. Illustrationerne fylder næsten siderne helt ud og disse tager tid at blive færdig med, også for den voksne læser. Der er masser af kraft i både streg og tekst. Teksten er knap, men rigelig og nem at læse op af for den voksne med dens korte sætningsopbygning. Som frilæsningsbog læses bogen først i 2.-3. kl. Bogen handler om en gris, Basse, der pludseligt får vendt op og ned på verden, da han bliver storebror til de tre små grise. De er selvfølgelig krævende: larmer, grisser og får al opmærksomhed. Basse laver sig om til Store Stygge Ulv, og det viser sig at være en god måde for ham at afreagere på. Legen ender med at knytte ham tættere på sine små søskende, og historien kan ende godt. Temaet er klassisk og præsenteret på en god og humoristisk måde, som ikke er barnlig og "nedladende" for børn. Emnet er vigtigt for en børnebog til de yngste læsere, som ofte kender problemet med at blive storebror/søster.



Information and editions