Books / fiction for children / roman

Basses fridag


Description


Basse er i Huset. Han vil hjem. Tim har fri. Morten har fri. De leger uden ham. Hvorfor må han aldrig få fri? Mor er dum. Men så får han fri fredag.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 7. Dec. 1999

By

By

Else Lerche

d. 7. Dec. 1999

I God idé, Basse! 1999 viste forfatteren, at han i et enkelt, letlæseligt sprog i samspil med Jesper Deleurans illustrationer igen kan fortælle en vedkommende, genkendelig historie for målgruppen, begynderlæsere fra 7 år. Her gør de det atter. Teksten er verssat og skrevet i korte helmeninger i et enkelt, letlæseligt ordvalg. Farveillustrationerne, også forsiden, er tegnet i den sædvanlige, humoristiske stil, i en grov lidt overdrevet streg, der atmosfærefyldt støtter og udvider teksten. Med fin indlevelse og fornemmelse for barnets reaktioner og følelser, fortæller forfatteren om Basses frustration over, at hans venner Tim og Morten har fri fra fritidshjemmet, Huset. Da han går hjem, prøver han uden held at komme med i deres leg. Hjemme lader han det gå ud over Bibi og vrisser ad mor, fordi han aldrig må holde fri. Det får han lov til fredag. Glædestrålende inviterer han Tim hjem. Da de vil hente Morten i Huset, er legen der så sjov, at Basse bliver. Men med en dejlig fornemmelse af, at han kan gå, når han vil.


The libraries' assessment

d. 7. Dec. 1999

By

By

Kristian Nielsen (skole)

d. 7. Dec. 1999

Basse er i Huset, men han vil hellere hjem, for hans to bedste kammerater holder fri, og dem vil han gerne lege med. Da han endelig får lov at gå skynder han sig straks hen til Tim og Morten for at lege med dem, men de er i gang og så kan Basse ikke sådan uden videre komme med. Det bliver han sur over og det går ud over lillesøsteren derhjemme. Han får lov at holde fri fra Huset fredag og så bliver han straks i bedre humør. Igen har Hans Chr. Hansen formået at fortælle en banal, let genkendelig hverdagshistorie i et let tilgængeligt sprog uden at det er gået ud over bogens kvalitet. Det er en meget populær serie hos skolebibliotekets yngste læsere, som dels får en god læsetræning og dels får en god læseoplevelse. Jesper Deleurans muntre farvetegninger støtter og supplerer teksten fint og går op i en højere enhed med teksten. Bogen er velegnet til oplæsning i indskolingen og kan danne grundlag for en klassesnak om venskab og sammenhold. Den kan selvlæses fra ultimo 1./primo 2. kl. og er også velegnet til læsetræning for ældre læsesvage elever.