Books / fiction for children / løft og kig

Bastian - hvem gemmer sig?


Description


Billedbog. Den blå hund Bastian besøger dyrene på bondegården. Måske er der nogen han kan lege med? Kan du hjælpe ham med at se hvem der gemmer sig bag flapperne i bogen?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Sep. 2010

By

By

Morten Halskov Jensen

d. 17. Sep. 2010

Pegebøger for mindre børn på 3-4 år, der kan lide bøger om dyr i zoologisk have og på bondegården. Forsiderne har en føleillustration, men der er ikke flere føleillustrationer inden i bøgerne.

Hunden Bastian er den nysgerrige hovedperson i disse to pegebøger. På forsiden af bøgerne er Bastian gengivet i en blå velouragtig føleillustration. Gennem 5 opslag med flapper besøger han dyrene i henholdsvis en zoologisk have og på en bondegård. Dyrene gemmer sig bag flapper. Teksten i bøgerne er kort og spørgende, og lægger op til dialog mellem oplæseren og barnet om hvilket dyr der mon skjuler sig bag flapperne. Det fungerer fint. Illustrationerne er enkle i stregen med klare farver. Bagsiden angiver at bøgerne ikke er egnet for børn under 3 år, og at de indeholder små dele. Det gør de nu ikke - med mindre man tænker på de fastsiddende flapper. Alt i alt et par søde pegebøger med en sjov og nysgerrig hovedperson.

Sussi Bech har tegnet andre pegebøger fx serien Rundt og rundt. Andre pegebøger med flapper kunne være Mumiś gemmeleg af Tove Jansson eller Christiane Gunzis bøger Hvem gemmer sig i haven? og Hvem gemmer sig på stranden?.

Pegebøger med en nysgerrig blå hund. Forsider med føleillustration og flapper inden i. Søde, klare og farverige tegninger.