Film / fiction for children / animationsfilm

Batman unlimited - monstermania


Description


Mesterforbryderen Jokerens umiddelbare plan er at få kontrol med al teknologi i Gotham City, men den overordnede plan er verdensherredømmet! Jokeren gør dog regning uden vært. Batman og hans hjælpere har nemlig også et ord at skulle have sagt. Og de taler med næverne!

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Sep. 2015

By

By

Ulrich Breuning

d. 4. Sep. 2015

Multislynglen Jokeren og hans slemme banditter kan få alle til at ryste i bukserne. Så gudskelov for Batman og hans tapre retfærdighedens forkæmpere! For tegneserielæsere og tegnefilmelskere, Batman-fans og actionjægere (fra 9 år).

Et par fæle skurke undslipper fra den lukkede anstalt Arkham. Den umiddelbare plan for en gruopvækkende forbryderbande med navne som Scarecrow, Clayface, Silver Banshee og Solomon Grundy er at få kontrol med al teknologi i Gotham City. Men den overordnede plan er verdensherredømmet! For arkitekten bag det djævelske tankespind og lederen af banden er ingen ringere end mesterforbryderen Jokeren. Men Jokeren gør regning uden vært. Batman, Green Arrow, Cyborg, Nightwing og Red Robin har også et ord at skulle have sagt. Og de taler med næverne! "Batman unlimited - monstermania" er en fortsættelse af Batman unlimited - animal instincts. Som forgængeren er den produceret til hjemmebiografen.

Ikke den bedste Batman-serie. Fart og tempo, men ingen karaktertegning, der kunne gøre helte- såvel som skurkegalleriet interessant.

Tegneseriehelten Batman, der første gang optrådte i 1939, er blevet et multimediefænomen med talrige film og tv-serier (både live action og som her animation) samt spil og legetøj. Universet er med indforstået talent brugt i serien "Gotham", 2014. "Batman unlimited - monstermania" minder med effekter og tegnefilm-action om lignende serier med superhelte, for eksempel Superman og Spiderman.