Games / computergames

Battlefield - Bad Company 2


Description


Shooter. Du er tilbage i Bad Company - dér hvor hærens værste ballademagere er samlet. Endnu engang bliver I smidt ind i krigens værste brændpunkter, hvor chancen for overlevelse er tæt på nul. Denne gang i Rusland og Syd- og Nordamerika. I skal arbejde sammen i grupper og bruge hinandens evner. Nogle kan førstehjælp - andre kan sprænge hele bygninger (inkl. snigskytter) i luften! Indeholder både singleplayer-kampagne og online-kampe.

Periodica

The article is a part of

The articles in  are frequently about

Articles with same topics

In


Articles

All registered articles grouped by issue

...

...

...

...

...


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 3. Mar. 2010

By

By

Finn Christiansen

d. 3. Mar. 2010

PS3, Xbox 360. Førstepersons skydespil med både singleplayer-kampagne og en solid online-del. Spillet henvender sig til unge og voksne fans af skydespil, der foregår i moderne, realistiske omgivelser. Sværhedsgraden kan i singleplayer-delen magtes fra cirka 14 år. Online-kampenes sværhedsgrad afhænger af med- og modspillernes evner også, men der skal nok lægges et par år til. PEGI: 16 samt ikoner for grimt sprog og vold. Sproget er engelsk.

Battlefield-serien startede i 2002 med det fremragende onlinespil Battlefield 1942. I 2008 tog serien med Bad Company en ny drejning, ved også at indeholde en god og spændende singleplayer-del. Specielt spillets barske humor var noget som tiltalte seriens fans. Her er så anden del i Bad Company-underserien - og kvaliteten har også fået et ryk opad. Historien foregår denne gang i nutiden - i en fiktiv konflikt, som bringer spilleren til bl.a Syd- og Nordamerika og Rusland. Singleplayer-delen er lidt kort, 13 missioner, men spændingen holder til gengæld hele vejen. I multiplayer er der 10 baner, som alle er meget vellykkede. Klasse-systemet er forbedret, så man belønnes for at arbejde sammen i alsidige grupper og selv holde sig til en enkelt klasse. Seriens fine multiplayer-formel er endnu engang blevet forfinet. Grafik og lyd er derudover i topklassen. Det er meget vanskeligt at finde minusser overhovedet.

Call of duty - modern warfare 2 er et lignende topklasse-spil, som i min lille bog scorer højere i singleplayer - men ikke online.

Battlefield-rækken har mange fans, og denne titel indfrier alle forventninger. Et sikkert hit til udlånshylden.


Game reactor

Nr. 106 (2010)

By

By

Jon Cato

Nr. 106 (2010)