"Bendtsens lyse, karske røst befinder sig denne gang under en folksy, panoramisk og lyseblå americana-himmel. Der er luft under vingerne og en klang, der minder om Grant Lee-Phillips i sine mest bekymringsfrie stunder ... Den største skavank er, at 'Beads' er lidt for lang en plade. Det burde være et luksusproblem, men Bendtsen tygger i løbet af den knapt timelange spilletid lovligt meget drøv på ultrasimple sangstrukturer med kun ganske få, repeterende, åbne akkorder i hver skæring - hvilket dog retfærdigvis kamufleres nydeligt i de flotte arrangementer".