Film / fiction / drama

Beat the drum


Description


Udviklingshistorie om drengen Musa, hvis forældre dør af AIDS, da han er 9 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Aug. 2008

By

By

Ellen Lind Jensen

d. 27. Aug. 2008

Prisbelønnet drama om AIDS i Afrika. Filmen kan ses af unge og voksne. Den vil være velegnet i undervisnings- og opgavesammenhæng til belysning af AIDS-problematikken på ungdomsuddannelserne.

Vi er i Sydafrika i 80'erne i en landsby, hvor 9-årige Musas far ligger for døden. "Forbandelsen" har allerede taget hans mor og flere andre familiemedlemmer. Hans kusine, Thandi bliver misbrugt af skolelæreren, og Musa udstødes af drengeflokken. Det er udgangspunktet for en film, der i et roligt tempo og sikker fortællestil viser, hvilke sociale omstændigheder, fordomme og myter der er med til at skabe grundlaget for spredningen af AIDS, men som også peger på håb og løsninger i form af at forholde sig realistisk til kendsgerningerne. En barsk historie med plads til magiske øjeblikke, hvor godheden og kærligheden for lov at slippe igennem. Skuespillerne kender jeg ikke, men de spiller deres roller med en ægthed, der får dramaet til at føles autentisk. Ikke mindst børnene, Musa, hans kusine Thandi og veninden i "Joburg", leverer deres roller med stor overbevisningskraft.

AIDS i Afrika er fortrinsvis behandlet i dokumentarfilm som Sivdansen, 2004 og Steps for the future-serien, 2003.

En smuk og alvorlig film om en af vor tids allerstørste tragedier: sygdommen AIDS' hærgen på det afrikanske kontinent. Filmen giver krop og ansigt på ofrene og leverer et nuanceret billede af problemernes kompleksitet og omfang og peger på, at løsningen er at se sandheden i øjnene og forholde sig til den.