Bogen vil sikkert henvende sig til de samme læsere, som kunne lide forfatteren Yann Martels forrige bog Pi's liv.
Forfatteren Henry opsøges af en anden forfatter, som desuden er konservator, og som lever sit ensomme liv i en forretning med konserverede dyr. Især er Henry optaget af æslet Beatrice og brøleaben Vergil, der står udstoppet i butikken, og som er hovedaktørerne i konservatorens skuespil. Det bliver Henrys opgave at hjælpe konservatoren med skuespillet, og han drages ufrivilligt mod konservatoren, som virker meget reserveret og beregnende. Henry prøver at finde ud af, hvad det er for en historie, konservatoren gerne vil fortælle, Beatrice og Vergil fører lange filosofiske samtaler i skuespillet, som ikke har nogen egentlig handling, men som har mange udløbere til fx dyreracernes uddøen, Holocaust og Dantes guddommelige komedie. Henry glider længere og længere ind i den gamle mands verden af opskårne dyr og liv, der er ophørt, og romanen tager til slut en meget uventet drejning.
I begge Martels romaner fortælles der om vilde dyr, deres karakteristika og hvorledes de indgår på en personificeret måde i en fantasifuld handling. Den virkelige og den mystiske verden lever naturligt side om side. På vores hjemlige breddegrader er der ligheder at spore med Peter Høeg og Ib Michael.
Romanen rører ved store spørgsmål om sandhed og bedrag, ansvar og skyld. Det er vildt, det er magisk, det er absurd, det er realistisk, og det er en meget velskrevet bog.