Books / fiction for children / roman

Benny Bange-buks


Description


Katten Benny er bange for alting, så de andre katte driller ham. Kan Benny komme af med sin angst?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. July 2009

By

By

Kirsten Thorning Thagaard

d. 8. July 2009

Endnu en indbydende bog i serien Flachs - første læsning til læsetræning og fritidslæsning for piger og drenge fra slutningen af 1. klasse (7 år).

Katten Benny Bange-buks er bange for alting og bliver drillet for det. Sammen med sine to venner løber han ind i et tomt hus for at fange mus. Benny tør ikke forfølge musen ned i kælderen. Han bliver skræmt af bankelyde og tror, det er en kæmpe, men det er bare et vindue, der klaprer. Bagefter ser han noget bag et gardin og tror, det er et uhyre. Det viser sig at være en indbrudstyv, som Benny fanger, da husets ejer kommer hjem - og Benny bliver for første gang en helt og overvinder sin angst! Sproget er enkelt med korte sætninger med en del gentagelser og talebobler. Illustrationerne, der er meget stemningsskabende, støtter og opmuntrer begynderlæseren. Forfatteren har bl.a. skrevet Søren og piraterne, 2009 i samme serie.

De fleste bøger i serien er letlæsningsudgaver af kendte eventyr og fabler. Dette gælder ikke denne bog, hvis tema om angst dog er almenkendt.

Forsiden, med den bange Benny med halen strittende lige i vejret og en lille mus med en stor skygge, signalerer spænding og uhygge og vil tiltale målgruppen af uhyggehungrende begynderlæsere fra slutningen af 1. klasse.