Books / fiction for children / roman

Bent Bandit vil have is


Description


Bent er en værre bandit. Han vil købe en is, men han gider ikke stå i kø. En mand skælder Bent ud, fordi han maser sig frem og vil snyde i køen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Apr. 2017

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 19. Apr. 2017

Bent er en værre bandit. Han tænker kun på sig selv. Han maser sig frem og vil snyde i køen ved isboden. Han driller også Fidusa og praler. Bent har nemlig købt det sidste Bølleblad, der gælder som billet til en gratis fest. Men Bent Bandit bliver overrasket, for de andre vil ikke finde sig i hans opførsel, så Bent får sig en lærestreg. To bøger til alle fra 8 år.

Charlotte Fleischer har skrevet og illustreret to nye bøger i serien om Bent Bandit. Bent er en rigtig snyder, der driller, maser og praler. I "Bent Bandit vil have is" er det sommer. Bent gider ikke spise sin banan, som han smider. Han vil hellere have en is. En mand bliver sur. Bent må samle sit skrald op, og han må tage et nummer til is-køen. Men Bent får en ide til, hvordan han kan snyde og springe køen over. I "Bent Bandit har en paraply" køber Bent et blad, der også er en gratis billet til en fed fest. Han driller Fidusa og giver hende sin paraply som en "trøst". Men da han kommer til festen er hans billet helt våd, og han kan ikke komme ind. Det går selvfølgelig bedre for Fidusa.

Du kender måske Charlotte Fleischer for hendes farvestrålende tegninger. De er sjove og hjælper dig til at læse og forstå teksten. Bøgerne har flotte omslag og mange billeder, hvorpå teksten er sat. Historierne har tydelige moraler. Teksten er let at læse, lix 5-6.

Bøgerne minder om serierne: "Den lille heks" og "Tante Fjas". Læs også Bent Bandit spiser ude.