Historien begynder den 30. november 1996, hvor en mand står ved en polsk strand og betragter sceneriet. Umiddelbart herefter møder vi manden i Berlin (se titlen) i et trøstesløst og forfaldent kvarter. Han kalder sig Andreas Süslow, og lever stilfærdigt i en lille ydmyg lejlighed. Andreas kommer let i kontakt med lokalområdets beboere, som alle har det ejendommelige fællestræk, at de taler meget, nærmest manisk. Selv siger han ikke meget og føler sig trods de mange mennesker ensom. På et tidspunkt møder han en bulgarsk kvinde, som han betages af. Han når dog ikke at fortælle hende det, inden hun er rejst tilbage til Bulgarien. Den 31. december 1996 rejser han fra Berlin, og historien ender på den tidligere omtalte polske strand. Det er en psykologisk dagbogsroman. Det ydre plan beskriver nøgternt og detaljeret en by i den kølige gennemtræk fra den halvrussiske steppevind og handler om ensomhed, utryghed og længsel efter kærlighed. På det indre plan er den ladet med symboler og stof til eftertanke; især slutningen giver den dobbeltbund. Forfatteren har tidligere udgivet flere romaner.