Skrive kan hun helt bestemt, denne forfatter, og hendes 4. roman ligger tematisk i forlængelse af de forrige. Her er vi i 1200-tallets Frankrig, hvor den 15-årige kættersøn Bernardo netop er udlært som stenhugger. Han flygter sammen med den smukke Maddalena, da korsridderne kommer for tæt på, og de støder ustandseligt ind i nye problemer. Da Maddalena en dag forsvinder, drager Bernardo frustreret videre. Gennem årene næres han af sit savn og af sin livsdrøm om at bygge en katedral. Han finder sammen med et par søstre og får et barn med hver. Disse børn optræder sent i fortællingen i kejserens sære Adam og Eva-projekt, og Maddalenas søn bliver den, der ender med at realisere Bernardos arkitektur. Det er en meget velskrevet og spændende historie med mange detaljer, interessante bipersoner og sidespring. Som læser kan det dog være svært at følge med i de mange skift og de mange begivenheder det skorter ikke på dramatik og spænding. Men jeg synes ikke man kommer rigtig tæt på personerne, der er mere action end indføling. Man fornemmer dog tydeligt forfatterens interesse for perioden, og hendes sprogbehandling er upåklagelig. Bogen vil være et godt bud til de mange tempelridderfans og andre med smag for en historisk fortælling, der er farverig uden at være kulørt.