Books / nonfiction for children

Berømte malerier


Description


Introduktion til 35 af verdens mest populære og bedst kendte malerier.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Aug. 2010

By

By

Jesper Holtoug

d. 4. Aug. 2010

En virkelig flot og delikat indføring i verdenskunsten. Kronologisk gennemgang af i alt 35 forskellige malerier fra forskellige perioder og i forskellige stilarter. Bogen henvender sig til børn i alderen 8-14 år og kan uden større problemer selvlæses og forstås, da tekstmængden er overskuelig og sproget let at gå til. En vis forhåndsinteresse i malerkunst gennem tiderne er nok en fordel, da emnet næppe er børneverdenens største sællert.

De 35 berømte malerier omfatter størstedelen af de mest kendte malere gennem tiderne, men også en del mindre udbredte kunstnere er repræsenteret. Hvert billede ledsages af en uddybende tekst, der forklarer lidt om billedets tilblivelse og henleder opmærksomheden på særlige detaljer og teknikker med det formål at udvide oplevelsen hos læseren. Det lykkes i ganske høj grad, da de små "øjenåbnere" er både præcise og relevante.

Der findes mange forskellige billedfagbøger for børn og unge, der ligesom denne går bredt og generelt til værks. Som eksempler kan nævnes: Kig på kunst af Gillian Wolfe og Billedkunst : en rejse i tid og rum af Juliet Heslewood. Den her anmeldte er dog enklere, klarere og smukkere end disse.

En fin og klar introduktion til en række af malerkunstens store værker gennem tiderne med fine små pirk til fantasien, iagttagelsesevnen og den videre rejse ind i maleriernes verden. Fin, fin bog for kunstinteresserede børn og unge.