Skuespillets målgruppe er teatre/amatørteatre og instruktører samt andre, der arbejder med drama. Kan læses som psykologisk tekst, men som historie mangler den fortællemæssige kvaliteter.
Psykologisk kammerspilsdrama, der foregår i en familie. Stykket har kun fire medvirkende: Moren, datteren, broderen og "manden", der er morens kæreste. Stykkets centrale konflikt foregår mellem moren og datteren. Datteren er en indesluttet og forknyt pige på 19 år, der isolerer sig. Moren er bekymret og forsøger i en kombination af pres og indfølelse at få datteren til at åbne sig, engagere sig og tage initiativ til at skabe et selvstændigt liv. Broderen, der ikke længere bor hjemme besøger søsteren og nyder hendes tillid. Via den tillid antyder hun et overgreb fra morens kæreste. Broderen presser manden uden at situationen opklares eller forløses. Stykket handler på den måde om den moderne families og det moderne menneskes manglende evne til håndtere og forløse de konflikter, der ligger i fællesskabet. Fosse betragtes som en af de betydeligste nutidige norske forfattere og dramatikere og har et bredt forfatterskab bag sig.
Fosse knytter i dramaet her - med familieinstitutionens fortielser og konsekvenserne heraf - tematisk an til den store norske dramatiker Henrik Ibsen. Han kan også i en nutidig kontekst sammenlignes med Erling Jepsen, men uden dennes finurlighed og elegance.
Skuespillet følger en fremherskende tendens, men virker som læst tekst noget stillestående og uden episk fremdrift.