Betty Blue

Det er en roman i den stil vi f.ex. også møder hos den unge amerikaner Michael Chabon, og den har ambitioner, der læner sig op ad skribentskikkelser som Kerouac. Historien starter med, atpigen Betty flytter ind hos fortælleren, der indtil da ellers bare har taget det bedste af den forhåndenværende tilværelse. Men nu skal der fuld fart på hele tiden, ellers får Betty anfald afvanvid; vi følger parret's stormfulde samliv gennem skiftende jobs og omgivelser, beruselser og Betty's uforudsigelige angreb på livets fortrædeligheder. Sproget er tempofyldt og mundret,handlingen flytter sig hastigt, og bogen kunne nok tiltale læsere af 91/2 uge, Tilværelsens ulidelige... og måske også Lev stærkt... Til slut fjerner Betty sig mere og mere fra virkeligheden, og deto hovedpersoner bliver egentlig mindre troværdige end de gode hverdagsoriginaler, de træffer undervejs. På trods af en ubeskrivelig destruktivitet er Betty angiveligt det vigtigste i fortællerensliv, en plads hansforfatterambitioner så med ét indtager, da Betty endegyldigt har forladt ham og tilværelsen. Det er ikke den store litterære oplevelse, dertil bliver hovedpersonerne lidt formeget manér til sidst, men bogen repræsenterer alligevel noget med nye tider, nye vinde og den slags..

Read the full assessment

Med romanen tager Philippe Djian os med på en tour de force gennem sindets mørke egne - med den smukke, men dybt utilregnelige Betty i front. Da fortælleren Zorg har kendt Betty i en uge, dukker hun ...

Read review